Få kompetent advokathjælp ved tvangsfjernelse
Hvis du skulle stå i den ubehagelige situation, at kommunen har anmodet om en tvangsfjernelse af dit barn, er du sikkert både forvirret, vred, bange og ked af det. Med de store følelser i spil kan det være svært at holde hovedet koldt og bevare det store overblik. Derfor er det en god idé at gøre brug af en advokat med speciale i børn og tvangsfjernelser, der kan hjælpe dig igennem processen.
Når kommunens socialrådgiver har vurderet, at jeres hjem ikke kan danne rammerne om et sundt og trygt børneliv, er det en vurdering, der tages op i kommunens Børn- og Ungeudvalg. Her vurderes det igen ud fra blandt andet forældres og børnenes, hvis de er over 12 år, egne meninger om situationen. Hos Tvangsfjernelse.com har de flere dygtige advokater med speciale i tvangsfjernelsessager, som kan hjælpe dig eller dit barn med at blive hørt, helt gratis.
Det er gratis at få kvalificeret advokathjælp
I forbindelse med tvangsfjernelser er det faktisk helt gratis at få advokathjælp. Der er altså ingen grund til at stå med det hele alene. Eftersom der er frit advokatvalg, er det også helt op til dig, hvem du skaffer som advokat. Det giver dog mest mening at hyre en advokat, der er specialiseret i børn og tvangsfjernelsessager, så de har helt styr på det sårbare emne, det jo i sagens natur er. Når du har en advokat med ind over, er du sikker på at blive hørt med din side af sagen på en måde, hvor du er sikker på, det er det rigtige, du får sagt, selvom det kan være svært at holde følelserne i skak og huske alting. Panelet, der skal vurdere din sag, består af en byretsdommer, to politikere og to børnesagkyndige. Du kan godt anke sagen, hvis udfaldet stadigvæk ikke stemmer overens med din vurdering.
Dit barn kan også blive hørt med professionel hjælp
Måske er det hele bare en misforståelse, der bygger på miskommunikation og øjet, der ser. Måske det ville give mere mening rent faktisk at høre, hvordan dit barn har det. Her kan du hjælpe dit barn i den svære situation ved at få tilknyttet en advokat, der tager sig af tvangsfjernelsessagen ud fra dit barns tanker og ønsker. Det er en ret, som alle børn i tvangsfjernelsessager over 12 år har, og det er derfor også gratis for dem at få advokathjælp.