Find ud af, hvilken brilleform der passer dig bedst
Det kan være en kamp at finde de briller, der passer ens ansigt perfekt. Det kan nemlig være svært at vurdere som førstegangsbruger af briller. Det kan også være vanskeligt for brillesælgeren at vide, hvad du foretrækker – og kombinere den viden med, hvad videnskaben siger om briller og din ansigtsform.
Har du et kantet ansigt?
Der findes alverdens ansigtsformer. Derfor er det selvfølgelig umuligt at gøre sig hundrede procent klog på, hvilke brilleformer der passer dem alle. Det har desuden også noget at skulle have sagt, hvad du selv synes om til dit ansigt. Dog er der nogle pejlemærker, der kan vejlede dig, hvis du er meget i tvivl.
Har du et meget kantet og relativt firkantet ansigt? Da er runde briller sandsynligvis det bedste match for dig. Med kantede briller til et kantet ansigt, risikerer du, at udtrykket bliver mere markant end tiltænkt. Runde briller er altså optimale for personer med et firkantet ansigt.
Er dit ansigt rundt og blødt?
Har du derimod et rundt og blødt ansigt uden mange kanter? Da er kantede briller mere velegnede. De vil give dig mere kant og skarphed i ansigtet, hvis du synes, at det mangler. Det kan give dig et mere seriøst og afbalanceret udtryk, end hvis du bærer runde briller på et rundt ansigt.
Lyt til mavefornemmelsen
Når det kommer til stykket, er det selvfølgelig dit valg og dine præferencer, der betyder noget. Har du for eksempel et rundt ansigt, hvortil du synes, at runder briller passer bedst, er det helt i orden. Du skal i sidste ende lytte til det, som din mavefornemmelse fortæller dig.
Man har i videnskaben skabt nogle retningslinjer for brilleformer versus ansigtsformer. Men du har altid det sidste ord, når det gælder, hvad der klæder dig bedst. Hav af den grund vejledningerne i baghovedet, men lad dem ikke dominere.